Opstilling

Hvad er Familie- Systemisk og Organisationsopstillinger?

Opstillingsmetoden en systemisk metode, som oprindeligt er udviklet af den tyske læge og psykoterapeut Bert Hellinger. Metoden videreudvikles løbende også af andre terapeuter, som bidrager med nye og kreative vinkler og tilgange.

Opstillingsmetoden er især meget udbredt og brugt i Tyskland og i mange af de spansktalende lande.

Metoden er et procesværktøj, og er en anderledes og dynamisk måde at arbejde med vores udfordringer i livet på. Den kan bruges i mange forskellige kontekster og med dybe og vedvarende forandringer, så vi kommer derhen i livet med os selv eller vores virksomhed, som vi ønsker os, eksempelvis:

  • i et coaching forløb – for at kigge på mål og hvad der forhindrer os i at komme derhen, få afklaret indre dilemmaer og konflikter
  • i et terapi forløb – til afdækning af familiens mønstrer, uafklarede følelser i forhold til familien, forsone sig med sin historie, se på kropssymptomer, sygdomme, hjælp til afklaring i parforholdet, sammenbragte familier osv.
  • i virksomheder – til at afdække skjulte dynamikker i fastlåste situationer, se på virksomhedens mål og visioner, konflikthåndtering, supervision osv.

Bert Hellinger er i Danmark kendt som forfatter til bogen ”Kærlighedens skjulte symmetri”.