Hvordan foregår en Opstilling?

Facilitatoren og klienten taler sammen om det problem eller tema, som klienten gerne vil have stillet op, og facilitatoren spørger klienten, hvad klienten ønsker at få ud af opstillingen.

Herefter vælger klienten repræsentanter fra gruppen (hvis det er en gruppeopstilling), som vil repræsentere problemet, relationen, visionen osv., og stiller dem op på gulvet.

Og så er Opstillingen i fuld gang. I “feltet”, som vi kalder det, vil forskellige dynamikker udspille sig.

Systemisk Opstilling er svær at forklare med ord. Den bedste måde, at forstå Opstilling på, er at opleve det. Og jeg kan garantere dig, at hvad enten du selv har en udfordring at arbejde med, ønsker at være repræsentant i en opstilling eller blot kigge på, så vil du få noget med dig hjem.

Du kan holde øje med min hjemmeside eller tilmelde dig mit Nyhedsbrev, så vil du løbende blive orienteret om introaftener, hvor du er meget velkommen.

Opstillingsværktøjet kan udover grupper også laves i individuel terapi.